Ih, hvor er jeg træt af det danske sommervejr og alt alt for grøn af misundelse når jeg scroller mig igennem min news feed, hvor samtlige venner hygger sig i sommerhus, ligger på en zanzibar-lignende strand eller bare spiser god mad og drinks i døgndrift. Og jeg sidder i Veras og arbejder – sikke en sommerferie!

Til gengæld, så fik jeg MEGA NICE på, da et nyere bekendtskab, som er gået hen og blevet en rigtig god veninde, Grit Tind Mikkelsen, i dag kom forbi. Jeg har faktisk kæmpe sommerfulge i maven! Jeg har SÅ sygt nøjern, og samtidig også mega begejstret over hendes projekt; som pudsigt nok omhandler mig.

Jeg kan ikke huske om jeg overhovedet har fortalt jer om det, men vi er (sideløbende med opstart af Veras og alt andet jeg laver) i gang med at lave en dokumentar om mig. Crazy, ik?

Det startede egentlig med, at jeg, da jeg i december måned overtog lokalerne i Vendersgade, satte et GoPro op i det ene hjørne, så vi kunne lave timelapse for at se den fysiske forretning forandre sig. Efter mit eget ønske, og med anbefalinger fra mine veninder Lotte og Silja, satte det tanker i gang og endnu en idé skulle udleves (min hjerne stopper aldrig)! Vi skulle da lave Veras til en dokumentar.

Jo mere jeg tænkte over idéen, jo mere blev jeg opmærksom på, at der jo faktisk ikke er lavet noget lignende. Man læser altid om gamle gråhåret anerkendte business folk, der fortæller om hvordan de fik succes EFTER de er mangemillionærer og med den klassiske sætning: “Det hele startede med at jeg som barn gik med aviser”. Og så kan jeg da helt sikkert godt sidde og dagdrømme mig til deres liv, ønsketænke: “Gid det én skønne dag bliver mig!”, men det hjælper mig ikke rigtig her og nu i opstarten. Jeg synes ikke der har været nogen som jeg kunne spejle mig i. Nogen jeg kunne forholde mig til; relatere mig til;  som var jævnaldrene indenfor et felt, en industry som jeg genkender. Nogen som kunne hjælpe mig med at tro på, at det sagtens kan lykkedes. Og ikke mindst give mig modet til at kaste mig ud i det!

Mit udgangspunkt var egentlig: “Om dokumentaren om Veras bliver til noget eller ej, så er det jo ligemeget hvad mega nice, at have hele ens rejse på film”.  Jeg kan elsker jo (som resten af nutiden folk) at få dokumenteret hvert et move jeg laver igennem billeder, snaps og videoer. Så hvorfor ikke lade sig filme til et livsprojekt, hvor jeg om år kan sidde tilbage og se hvordan det hele startede.

Hvert fald så mødte jeg denne herlige dame Grit. Grit er uddannet instruktør fra Prag Filmskole, og har selv været syg med stress, og udover alverdens fælles interessefelter, så klikkede vi bare mega hurtigt, og jeg følte mig virkelig tryg omkring hende.

Ambitionerne for projektet blev hurtigt større og det hele tog lidt en anden drejning end vores GoPro timelapse klippeklister idé. Grit og jeg skulle da lave en dokumentar-serie om Veras! Om mig med alt fra, at jeg for at 2 år siden var syg med stress til hvem jeg er i dag, hvad Veras er og hvad hele denne process har gjort for mig. Og selvfølgelig også om hvordan det er at være iværksætter, hvordan hulan man starter op, hvad der skal til etc. Men også hvad der kræver af mod, tårer, alverdens beslutninger og ensomhed. Alt det gode optursness og alt det hårde; Veras Virkelige Verden.

Alle ser jo Veras (og mig tildels) i mediernes øjne, som det picture perfect billede, som jeg tildels også selv at med til at iscenesætte. Folk ser hvordan det hele blomstrer og kører derud af. Og det går også godt. Og jeg har det også godt. Jeg er glad, men ikke hele tiden. Og det sidste halve år har været den største emotionelle rutsjebane jeg har været på i mit liv (det tror jeg vidst også jeg har fortalt jer om en del gange). Og det er også noget af det Grit vil skildre i dokumentarserien.

Nu er Grit nu i fuld gang med at få lidt monetos ind, så hun kan skyde de sidste scener, få klippet, colorgradet etc etc. alt materialet, og få lavet en ægte teaser når alt er klippet færdigt. Men indtil da, så har hun ladet mig vise jer hendes arbejds-teaser. Det hele er meget råt og groft klippet sammen, som I også kan høre på lyd og se på billeder. Men den giver en lille snert af hvad der er i vente.

Jeg er SÅ spændt på at høre hvad I synes om det?? Vækker det noget I jer? Vil I se med hvis der kommer 6 afsnit? Jeg blev selv tudemarie da jeg så den. SÅ vildt hvad der er sket på 4 måneder….

// Rebecca Vera

Skærmbillede 2016-07-19 kl. 16.22.22

Jeg har fundet en meget dårlig version af det længe ventede samarbejde mellem Justin Bieber, MØ og Mayor Lazer. Men ikke destro mindre, så kan mit pop-hjerte rigtig godt lide hvad der hører!

MØ var jo ALT ALT for nice på Roskilde, og jeg glæder mig SÅ freaking meget til at Justin til oktober! Mon ikke MØ også hopper et smut forbi parken med Mayor Lazer under armen? Til den tid er ‘Cold Water’ sikkert et mega hit!

Hør Cold Water her og skriv lige hvad I synes, ik.

// Rebecca Vera

img_9790.jpg

Så det igen blevet bryllupssæson, og jeg er ligesom sidste år i totalt vildrede. Hvilken kjole skal jeg vælge?

Jeg fatter jo hat af danske traditioner og hvad man må og ikke må. Må det være lårkort? Må det være rødt? Må det overshine bruden? Nej. Men hvad gør jeg så?!

Jeg har jo et større tøjskab end nogensinde før, takket være de mange dejlige medlemmer i Veras som indleverer SÅ sygt meget flot! Så meget at jeg slet ikke kan vælge.

Min søde veninde Sarah, som også er Veras husfotograf, skal giftes i dag. Jeg har Veras Vintage Swap X Veras Market på Israels Plads i dag fra 11-16, og har allerede været i gang siden kl. 8 i morges. Og typisk mig, så ved jeg stadig ikke hvad hylan jeg skal tage på.

Er I søde at hjælpe mig? Hvilken kjole som er mest nice?? Taaaak! (Og de er slef allesammen fra Veras og kan købes online fra i morgen!)

// Rebecca Vera

Kjole 1:

Kjole 2:

Kjole 3: 

Kjole 4: 

Kjole 5:

Kjole 6: 

Kjole 7:

Så jeg tilbage på pinden nede i Veras, og det føles allerede som om sommeren er overstået, uden jeg hverken har nydt sol eller ferie… Men jeg tager revanche til efteråret, hvor jeg forhåbentlig har tid til at tage en tur til sydpå!

Jeg arbejder ikke længere i døgndrift, men to-do-listerne hober sig stadig op, og der er nok at se til! I fredags skød vi nye billeder til Veras. Selvom jeg stadig er helt tosset med de flotte dyrebilleder, så er det tid til lidt forandring, og vi fik denne gang indtaget Israels Plads med sødeste fotograf Tom McKenzie – som både er pæn og dygtig!

Israels Plads ligger jo et stenkast fra butikken, så derfor er vi som noget nyt holder Veras også med på udendørsmarkeder. Så udover at være tilstede med Veras Market under Bispeengbuen, som en del af Veras cirkulære tøjkoncept, hvor vi sælger billigt ud af varer fra egen stand og andres stande, nu introducerer vi også Veras Vintage Swap, hvor alt det ekstra lækre er til salg.

På lørdag er vi helt ekstraordinært tilstede på Israels Plads, hvor Veras har slået pjalterne sammen med Veras Market. Det betyder, at du kan gå på loppejagt, som du plejer på Veras Market, og sælge ud ved at købe en stand (Her!), hvor der som altid er inkluderet et stativ, bord og bøjler i prisen. Samtidig med at du kan tage en pose under armen med dit aflagte tøj, og bytte det til nyt genbrugsguld, som i Veras online tøjbytte-koncept.

Hvilken oplagt mulighed for at bruge din lørdag i den solrige (de lover goooodt vejr) plads foran Torvehallerne, til at få ryddet ud i garderoben og samtidig føjet masser af nye godter til klædeskabet! WIN!

> Vil du swappe?
Registrer dit Veras medlemskab hjemmefra. Vi giver de første 30 dage gratis og 100 point som kan shoppe for øjeblikkeligt når du registrerer dig.

> Vil du sælge?
Køb en Veras Market stand, der som altid er inklusiv tøjstativ, bord og bøjler!

> Vil du shoppe?
Kom som du er, gerne med en god portion højt humør!

> Vil du bare spille lækker?
Så kom i dit lækreste outfit, og så spotter vores seje fotograf fanger dig helt sikkert!

Husk at tilmeld dig på facebook eventen her, og så ZEEEZ PÅ LØØØØRDAAAAG!

IMG_9421 IMG_9427 IMG_9458 copy  

Egentlig synes det er ret hyggeligt at se fodbold når spilles om at vinde EM eller VM. Det tror jeg faktisk mange piger synes er nice.

Da jeg var lille ‘tvang’ min far mig altid til at se fodbold, og ligesom alle andre slags ’serier’, så skulle det næsten følges til dørs. Var jeg først begyndt på at se en kvalifikation, skulle slutrunden også ses til sidste ende.

Udover det, så er fodbold jo en genial måde at få kredit hos mænd! Det er SÅ vildt, så lidt der skal til for at man virker bare det mindste fodbold intelligent. Ærligt, jeg er kommet langt med at snakke om hvordan mellem- og sydamerikansk fodbold differentierer sig fra europæisk, ved at være mere driblende, aggressivt og deeeer uuuud af (meget sjovere at se på!), hvor det danske fx. er mere i de faste posistioner (hvor der ikke tages mange chancer = røvsygt).

Bedste råd: Lær’ en sætning der holder om hvert af kampens to hold. Slå dig ned på en bodega (den med pæne mænd som selvfølgelig er i dit hood), fyr sætningen afsted kort tid inde i kampen, hvor du allerede starter en dialog, og imponerer de tilstedeværende mænd, bare lidt. Hvis du så fuldfører ved undervejs at råbe: “Eeeeeejjjj” og “Ååååhhhh” på de rigtige tidpunkter… Vupti, så har du allerede de første fem mænd i venteposistion for at invitere dig ud.

I går så jeg EM finalen med mine Virum damer. Den bedste Karo diskede op med de lækreste hotdogs (pølsebrødet fra Enmerys kan varmt anbefales!), og så stod den ellers på små diskussioner og gæt om fodbold (ja, hvad ved vi egenlig); hvad kontraspil er ift. positionsspil, til hvorvidt Ronaldo er lækker og hvad fanden der ske for fodboldhårmoden… Alle sætninger startede næsten på: “Jeg har hørt” eller sluttede på “Det har jeg altså hørt”. Hahah!

Og jeg fortryder helt, at jeg ikke har brugt mere tid på at se mere bold. Nå, men udover en anledning til at ses en søndag aften, så lærte vi damer da også lidt ved at se EM finale:

  1. Vi fik sat ansigt på David Guetta og opdaget af Sarah Larsson troede hun var til skøjteløb i Østeuropa.
  2. At den korrekte måde at udtale Portugal i fodboldverden åbenbart er Por-DU-gal med ‘d’ i stedet for ‘t’.
  3. At de fleste damer synes Zlathan og Ronaldo ligner lidt hinanden. (Jeg synes Zlathan er MEGET flottere!)
  4. Ronaldo græder også ægte – ikke kun krokodille tårer. Og verden kan få ægte ondt af den mand.
  5. Det er også eksisterer fodboldmode, og det højeste skrig pt. i fodbold-modeverden er at have mønstret hår! Og at fodbolddrenge er mere eksperimenterende end de fleste. Fx. så har jeg aldrig set et bladgulds-mønster i karseklippet hår, som lignede noget fra den græske mytologi, før.
  6. At der eksisterer mange (!) møl i varmere klima. Og én af dem blev stjerne for en aften, da fløj i Ronaldos øje, da han blev skadet.
  7. At internettet er alt alt alt for grinern, og hurtigere end lynet til at finde på grinern ting som bl.a tillader dyr at få en Twitter profil.
  8. Frankrig har sygt mange lækre mørke høje mænd. Yum!
  9. Fodbold er ligeså kedeligt antaget, og tordenvejret i perioder var mere spændende at tale om.
  10. Portugal også kan score mål og vinde uden Ronaldo.

Selvom det var en kedelig kamp efter 30 min (måske var det fordi Ronaldo var ude af vores skærm?!), og selvom jeg havde troede Frankrig ville vinde (som alle andre), så var det alligevel nice at Portugal vandt. Prøv lige at overvej hvis I var Frankrig, og I havde vundet en EM finale når Ronaldo er var ude og skadet. Det ville jo være den evige kommentar: “Jamen, I vandt jo kun fordi han var skadet ish…”

Over and out for wannabe sports-kommentatoren her.

// Rebecca Vera

img_0641-1.jpgSkærmbillede 2016-07-11 kl. 12.14.37

Der var en som fortalte mig, at hvis Roskilde ansås for at være en by med en befolkning på 130.000 mennesker, så ville det være dén by i Danmark med mindst kriminalitet. Vildt ik? Og det er på trods af hvor meget alkohol (og stoffer) folk indtager, hvor mange forskellige typer som der er på et meget småt areal.

Som efter hvert års Roskilde, så har jeg Roskilde-blues og funderer over alle de mange indtryk festivalen har givet mig.

Det er hårdt, men også dejligt at være hjemme. Jeg har virkelig savnet at ligge i en blød seng med bløde dyner, kunne komme på toilettet 2 sek efter jeg er stået op, med en fuld opladelig mobil, og at jeg kan gå i bad uden at stå i kø i en halv time. Og jovist, sætter jeg pris på de småting i hverdagen, men der er SÅ meget som mangler!

Roskilde er seriøst et pragteksemplar på hvordan verden burde være skruet sammen ift. menneskelige værdier og prioriteter. Jeg ville inderligt ønsker, at folk tog lidt mere af de ti listede ting med retur til hverdagens-stres-og-se-mig-mentalitet.

  • Folks næstekærlighed og generøsitet. Hvorvidt du er løbet tør for toiletpapir, mangler en øl eller står alene til en koncert, så er folk så mega generøse. Du kan spørge om alt, gøre alt og du får kun et kæmpe smil og  et ja tak retur. Folk vil oprigtigt gerne hjælpe dig, og har ingen bagtanker, også hvis du vil låne deres mobil til at få fat på dine venner, så er der ingen som overvejer scenariet om at det skulle løbe væk med din telefon, som i København. Alle er venner med alle, og alle er søde ved alle.
  • Folks accept. Folk på Roskilde accepterer alle, og ingen dømmer. Alle kan med alle uanset påklædning, ophav, alder, religion – alt! Det er så vildt at se, hvordan folk bare har det lækkert og tænker positivt. Ingen slås – alle ser så optimistisk på alt. Det er så livsberigende, og alt for optur hvordan folk som aldrig nogensinde ville have snakket sammen pludselig kan blive bedste venner over en koncert.
  • Folks kreativitet. Folk går klædt præcis som de har lyst til. Folk er kreative som bare fanden, hvorvidt det er dårlig eller godt vejr, eller hvis noget går i campen går i stykker, så har de de førte 10 måder at fikse det på. Og så er der virkelig mange som gør meget for fællesskabet, og hellere end gerne vil gå rundt i latterligt tøj og ligne en idiot, fordi de ved at andre bliver glade af se på dem.
  • Folk som er tilstede i nu’et. Folk er ligeglade med at mobilen er gået ud og hvad der går ned på instagram. Det selvfølgelig pres når jeg ikke kan få fat i folk, men også super lækkert at se hvor meget folk er tilstede, og hvor meget de nyder hvert et øjeblik.
  • Folks oprigtighed og kærlighed. Folk er ærlige, folk er sig selv, og folk tør at vise kærlighed. Noget af det jeg synes var alle fedest var at se hvordan (især ældre) bare står og snaver random steder, fordi de har lyst til det, og er fuldkommen ligeglade med deres opgivelser, og bare har lyst til at vise kærlighed.
  • Folk spiser og drikker hvad de har lyst til, når de har lyst til det. Jeg er SÅ træt af hvor meget det i hverdagen handler om gluten mig det, og protein mig her… Det er lækkert at folk glædeligt drikker en halv liter White Russian på sødmælk, og spiser 5 burgere i døgnet, hvis det er det som de har lyst til det, uden at fyre det ind i en app eller tænke mere over hvor mange kalorier de indtager.
  • Folk har ALTID tid. Jeg er selv den værste. Jeg har aldrig tid i hverdagen, hvis ikke det er booket ind i min kalender. På Roskilde er det acceptabelt at komme for sent (win for mig!) eller udsætte en aftale, fordi man har lyst til at være mere sammen med de fremmede hoveder du lige har mødt. Du har altid tid til at drikke en ekstra øl, hilse på et nyt menneske eller justerer dine aftenplaner om til nye. Og det gør også at øjeblikkende så meget bedre!
  • Folk er glade, smiler og elsker opmærksomhed. Smil det smitter! Og det for vildt, hvor meget et smil på læben giver omverden. Jeg elsker også, at det at stirre og tjekke hinanden ud, kun bliver opfattet som: “Hey, hun synes jeg er nice, skal vi være venner?”, til trods for at det i København tit er noget som folk synes er creepy og få pres over.
  • Folk er nøgne, og elsker dem selv. Hvis bare hverdagens beklædingen var ligeså acceptabel som på Roskilde. Ingen får pres over folk render nøgne rundt, eller flasher ekstra hud i form af mini-shorts, bh eller gennemsigtigt kluns. Ingen tænker: “Nå, hun har det vildt over sig selv, hva?” eller “Hvordan kan hun tillade sig at rende rundt sådan?”. Folk får bare nice på! Hvis folk i hverdagen bare mind their own business, så ville det give plads til at folk være mere frie og elskede sig selv noget mere.
  • Folk har ingen fjender – alle er venner. Den siger sig selv. Jeg har under hele festivalen være meget alene pga. MX indslagene, og jeg mener seriøst, at jeg hvis jeg ville, så ville jeg kunne få en ven i minuttet. Det er SÅ mega fedt, hvor imødekommende og søde alle er bare du smiler og hilser, så har du fået en ny ven.

Pudsigt nok, så står det endnu stærkere, når jeg var hver dag var inde og ude af mediebyen. Typerne med hovedet lidt for meget op i deres egen røv, som hellere vil sidde derinde og mingle med de præcis samme typer som derhjemme, og måske stikker hovedet ud på højre fløj af Orange, bare lige for at sige at de har hørt en koncert.

Jeg har tænkt: Måske er typerne ikke engang så anderledes end herhjemme?! Måske er de billedet på os danskere?

Måske er det egentlig bare fordi at Roskilde-stemningen, mentaliteten og måden vi er på, på festivalspladsen som er super udansk og så mega unik og anderledes fra alt andet man støder på i København. Du er kun i mediebyen, hvis du “er” noget ergo; har penge, er celeb, omgås de ‘rigtige’ kredse eller pæn (meget sort på hvidt). Det er jo lidt samfundet i København er bygget om omkring. Og på trods af, at jeg selv var en del derinde grundet MX jobbet, så bryder jeg mig seriøst ikke om det sted. Det er SÅ anti-Roskilde og hvad Roskilde står for, og jeg kan slet ikke have den backstage-modefest-mentalitet som hersker derinde.

Alle dage har jeg været ude at filme med MX, og derfor snakket med flere (opturs)mennesker end jeg plejer, og det er SÅ vildt hvor meget de alle sammen giver mig ret. Alle siger det samme, og alle vil gerne tage nogle af de ti listede punkter og Roskilde-følelsen med retur til hverdagen. Men hvorfor sker det så ikke?

Jeg får altid super nedern på. Mest af alt, fordi det er de samme opturs-hoveder som render rundt på pladsen som er mine naboer i København, og hvis alle bare tog 10% af deres Roskilde vibes med retur, så ville verden seriøst være et bedre sted. Hvis bare det var muligt!

Jeg vil hvert fald forsøge at gøre mig bedste – håber også I derude er med på den!

// Rebecca Vera

Så startede musikken endelig! Smatten er hyggelig nok én dag, men når man hørt Nede Mette, MØ og alle de andre på Top 20 charten, så er man også lidt ved at være træt af det.

Jeg fik desværre ikke hørt så meget musik i går. Det syriske orkester som åbnede Orange var nice, men tror jeg havde forventet at der var lidt mere gang i den. Red Hot var noget værre møg – jeg kunne knapt nok høre forsangeren stemme, og så virkede de ikke særlig tilstedeværende de første 20 min jeg så det.

Jeg glæder mig til i dag! Der er SÅ meget opturs musik og flere af mine venner kommer herned. Jaaaa!

Eftermiddagen blev som sædvanlig brugt til at finde Optursmennesker. I går havde jeg flotte Anders Hemmingen med mig rundt (I kan se videoen her). Den mand er jo mere populær end City Bois. Alle de søde youngsters ville have taget billeder med ham! Se filmen, hvor jeg er laver en liiiige lidt for kæk intro, haha. Er virkelig underholdt af at prøve det her tv-medie af – fandme fedt så mange søde folk der på Roskilde som vil snakke blot fordi man har en MX mikro i hånden.

Jeg var også ude og spotte rålækker regnvejrsmode, se de flotte mennesker her. 

Håber vi ses derude – jeg hopper stadig rundt og spreder glæder fra 16-18 i smatten, så sig lige hej hvis du kommer forbi.

// Rebecca Vera

Jeg sidder pt. i en lade i min røde regnfrakke, mens jeg hører regnen som øøøøøser deeeeer uuuud af! Åh, hvorfor kan man aldrig nogensinde regne med det danske vejr?!

Dagen i går var til gengæld helt perfekt! Udover at kåre optursmennesker, så leverer jeg også hele ugen lidt modeindhold til Metroexpress. I går brugte det meste af dagen på at snakke med fashionable festivalsgængere om hvorfor folk går anderledes klædt på festivaler.

Til forskel fra hverdagens minimalistiske sort-hvide farver, så er festivaler blevet et mode-frirum hvor gæster tør være mere modige, eksperimentere med moderigtige tendenser af og være mere ekstreme med egen stil, fordi alt er acceptabelt. Festivalen er på mange måder blevet et sammensurium, hvor folk viser den gode stil frem og udtrykker sig præcis som de har lyst til. Jeg snakkede om  otte festivalgængere med god stil om deres festival-look og hvordan den differentierer sig fra den derhjemme. I kan læse artiklen her og se den gode stil.

Eftermiddagen brugt på igen at jagte Opturmennesker og hylder originale, kreative hoveder. I kan se filmen med de nominerede fra i går her. Og så fik jeg også set lidt lækker musik på skatescenen, hvor jeg semi følte jeg var til ungdomsfest med hurtigebrille seje 90’er type (nogle af dem går der sgu lidt for meget Brian i), mens jeg undrede mig over, hvorfor den nye danske hip hop lyd og tekster hverken rimer eller er giver mening…

Nu vil jeg hoppe ud i det dejlige danske sommervejr og spotte folk med opturs regnvejrstil. Jeg kan mærke at Roskildes folk har opfindsomme tricks i ærmet. Og så glæder jeg mig slef til at høre MUSIK senere!

// Rebecca Vera

Kender du en som skal kåres som dette års Optursmenneske? Send mig et praj på snap (@rebeccavera) eller instagram (@rebeccaverastahnke). Og husk at hashtag løs med #VerasOpturRF16, hvis du vil nominere din ven eller veninde!

Hele ugen vil jeg være klædt i lækkerier fra Veras, og i dag er ingen undtagelse. Find det hele online – og vær’ hurtig, måske er du den heldige som kan bytte dig til mine Roskilde Outfits.

Så har jeg også overlevet min anden dag. Jeg har for første dag sovet hernede, og Gud hvor har jeg ikke savnet det; er øm overalt og vågnede (som man nu gør i varmen) kl. 06.30 er solen der brændte gennem teltruden.

Men jeg har haft det den bedste dag!! Og mødt de sjoveste mennesker, og jeg tog også en svingom i går aftes i noget som seriøst minder om Jomfru Ane gade. Efter jeg stod halvanden time i kø fra at komme fra First Hate (hjernedød god 80’er koncert med en forsanger som virkelig kunne danse!), og til Vest, fordi halvdelen af festivalen ville se Phlake optræde!

Smatten bød dog på virkelig dårlig musik på trods af enorme anlæg (har aldrig set noget lignende) med skumkanoner, diskolys i mobile dansegulv og konfettirør som blev skudt af. Måske er jeg bare blevet en smule for gammel, hvert fald lige til den fest i Vest-promenaden.

I dag går jeg igen på jagt efter Opturmennesker og hylder originale, kreative hoveder. Hold jer opdateret på bloggen og på Veras facebookgruppe, hvor filmene løbende er oppe.

Kender du en som skal kåres som dette års Optursmenneske? Send mig et praj på snap (@rebeccavera) eller instagram (@rebeccaverastahnke). Og husk at hashtag løs med #VerasOpturRF16, hvis du vil nominere din ven eller veninde! Er du nysgerrig på hvem der blev kåret i går? Se filmen her!

Hele ugen vil jeg være klædt i lækkerier fra Veras, og i dag er ingen undtagelse. Find det hele online – og vær’ hurtig, måske er du den heldige som kan bytte dig til mine Roskilde Outfits.

// Rebecca Vera

Det er SÅ dejligt at være tilbage, på trods af at jeg ikke har savnet hverken at tisse bag en busk og stanken af samme, så er stemning på Roskilde virkelig en som jeg savner i de resterende 51 uger om året. Det er sygt underligt at være hernede allerede – de sidste par år har jeg grundet arbejdsstress kun været her fra tirsdag/onsdag, så jeg føler mig lidt på udebane, samtidig med at jeg også føler jeg er kommet hjem igen.

Som jeg tidligere har skrevet om, så skal jeg lave web-tv for Metroxpress hele ugen hvor jeg er på jagt for at kåre Årets Optursmenneske på Roskilde 2016, og finde årets mest originale, opfindsomme og opturs påklædning. I ved, både når det er godt vejr (mod støv, sol, varme), men også når det er dårligt vejr (regn, mudder, kulde), så er folk så skide opfindsomme til at fikse en beklædning mod støv eller en regnjakke af Netto poser. Og vil hylde dem for deres kreativitet! Jeg går i marken hver dag fra 17-19 og kårer hver dag èt optursmenneske, hvor I festivalens sidste dag lørdag, kan få lov til være med til at bestemme hvem der vinder titlen som Året Opturmenneske 2016 på MXs website.

Min dag startede hektisk, og efter 12 timer, så valgte jeg at tage hjem til Vesterbro for at sove igennem og være frisk til endnu en dag (gammel sut som prioriterer sin søvn over festen… Troede jeg aldrig skulle ske).

Opridset i bullets, så var min dag i går således:

  1. Spiser morgenmad og læser Berlingske, hvor jeg medvirker i en artikel om festivalsmode.
  2. Kører til Roskilde i den mest svedige blå lille old school dyt, hvor jeg sidder mast med tons af konfetti-rør og andre godter.
  3. Ankommer til Roskilde, og sidder i kø ved indgangen i bilen, som en vagt forklarer: “Skyldes, at der er lort udover hele handicaptoilettet som slamsuger skal fjerne”. Citat slut.
  4. Første hvor jeg sammen med Metroexpress går på jagt efter optursmennesker, og det var fandme sjovt. Se klippet her.
  5. Hjælper min veninde Sarah billeder til Vice om kærlighed og elskov, hvor jeg blandt andet smider tøjet på en mark.
  6. Skriver artikler, drikker en velfortjent White Russian, og ser én enkelt koncert før jeg hopper ombord på toget.

Nu er jeg på vej ud for at spotte trends blandt festivalsgængere, for ærligt, smatten er jo en omvandrende catwalk. Det er lige før at det betyder mere for folk at være dressed to impress her end derhjemme!

Husk at du kan følge med fra Roskilde, hvor jeg hver dag går i smatten og hylder originalie, kreative hovedet og kårer dagens optursmenneske. Jeg vil opdaterer jer her på bloggen på min Veras facebookgruppe, hvor filmene løbende er oppe.

Synes du, at du eller kender du en som skal kåres som dette års Optursmenneske, så husk at send mig et praj på snap (@rebeccavera), instagram (@rebeccaverastahnke). Og husk at hashtag løs med #VerasOpturRF16, hvis du vil nominere din ven eller veninde! Er du nysgerrig på hvem der blev kåret i går? Se filmen her!

Hele ugen vil jeg være klædt i lækkerier fra Veras, og i dag er ingen undtagelse. Find det hele online – og vær’ hurtig, måske er du den heldige som kan bytte dig til mine Roskilde Outfits.

// Rebecca Vera

Og husk du hver dag kan swappe dig til min Roskilde outfits på min hjemmeside her.

loading...