Jeg har haft den bedste weekend længe!

Jeg føler mig seriøst voksen når fuldskab, mandejagt og fester ikke længere tager alt opmærksomhed fra mine weekender, og det at sove (meget!), stå tidligt op og være i naturen med veninder, pludselig føles meget rarere.

Armen, jeg er så stolt af mig selv. Så stolt, at jeg nærmest få lyst til at remse det op: Jeg har fået gjort hovedrent. I kender de små bokse, og steder hvor man fyrer boner, random sedler og andet crap hen, som jeg ikke aner hvor jeg skal hen, selv dét har jeg fået sorteret i. Jeg har set mine Mediehøjskoledamer, som jeg ikke set i 100 år – og fejret, at den første dame i gruppen er GRAVID. Det SÅ vildt! Jeg har besøgt min bedstemor, og sovet til middag i hendes have under åben himmel på tæppe, med tæppe over mig, slukket telefonen og vågnet når jeg ikke var træt længere, uden lyden af en vibrerende alarm. Dét er en undervurderet følelse! Jeg har købt et nyt brusehoved, en krukke og andre småting som har været på min to-do-liste i alt for lang tid. Jeg har startet min søndag halv ni med venindemorgenmad, og snacket mit nye yndlingstilbehør (til alt). Noget jeg lige har opdaget fra Urtekram, som er de mest hjernedøde kokosfirkanter, der smager som bounty-barer og minder om barndommens kokostoppe, og som har samme konsistens som vanilla fudge. Prøv det – I dør!

Det er også én af de weekender, hvor jeg på trods af, at jeg stadig ind imellem lider lidt af FOMO (Fear Of Missing Out), faktisk har valgt at lytte til mig selv og mine egne behov (såsom at få sovet ud, fikset alle de ting jeg aldrig når og faktisk bare ikke at have planer). Jeg er blevet meget bedre til det de seneste par år, men for hylan, hvor er det hårdt, når man jo bare også gerne vil have det grinern med sine venner hele tiden, og gerne vil gøre alle glade. Jeg tager det selv altid så personligt, når folk ikke dukker op til mine arrangementer, og derfor stikker den dårlige samvittighed også altid dybt, når jeg vælger af melde afbud. Faktisk, så stak det engang så dybt, at det nogle gange var lettere bare at møde op og få det overstået. Som en tjekliste: Nu har jeg været her og gjort ham/hende glad.

Det er svært at prioritere. Jeg lever og ånder for mine venner, og jeg elsker at socialisere med eller uden alkohol. Oftest bliver det med, og hvilket derfor også er blevet en realitet, at jeg må blive helt væk for at selvdiciplinere min regnorms-ryggrad. Når man ligger i sin seng kl. 22 med Voice Junior en lørdag aften, og snart skal sove, efter den daglige snap og insta godnat-rutine er overstået, så kommer suset i maven: “Åhhhh… Jeg vil også være med. Måske han/hun har ikke svaret på afbud, måske de er sure?Altså jeg kunne jo også baaaaare liiige hoppe i noget kluns og hurtigt tage derhen…” Som en indre djævel og engel der slåes i mit hovede.

Hurtigt ligger jeg mig til at sove (!), for inderst inde, så ved jeg jo, at jeg dagen efter er så mega glad for beslutningen. Men hvornår pokker stopper det? Og er det FOMO jeg lider af eller er det bare, at jeg er et socialt menneske, som slapper meget bedre af med folk? Og hvorfor skal der så også altid (næsten) være alkohol involveret i sociale arrangementer…. Ihhh.

Oveni min beslutning om, at denne weekend stod på MIG og selvforkælelse, så modtog jeg i fredags min første Goodiebox. Hvis ikke I kender det, så er det en boks med blandet skønheds- og make-up produkter, hvor man betaler et månedligt gebyr (lidt ligesom Veras), får en lille godte-gave. Det første gang jeg prøver det, men jeg er allerede fan! Der er sikkert mange damer som synes det er hit at gå på opdagelse i Magasins underetage, men personligt får jeg stress og semi hovedpine af duftene og pres af det hvide lys, hvor jeg kan se hver en rynke og bums i mit fjæs. Det er hvert fald ikke et sted jeg får selvtillid af et prøve et nyt produkt. Goodieboxen kan jeg prøve derhjemme, ligesom når jeg shopper (hader prøverum!), og så er det også genialt at boksen bliver sendt til min dør, så jeg slipper for at bruge tiden på det, og så føles det som en squeeze af selvforkælelse. Jeg kan både teste nye produkter af, og finde min nye farvorit – også uden, at have dårlig samvittighed over at der står 100ml på toilethylden, som jeg ikke får brugt.

Jeg har altid været super dårlig til at vægte mine egne behov over andres, i frygt for at blive opfattet som en egoist, så er det jo langt en Fear Of Missing Out følelse, eller mit Pleaser-gen, som kontrollere mig. Og det er jo også helt forskruet, at fordi jeg  har lysten og behovet for ikke at være out and about, og fordi jeg for en gangs skyld tager vare om mig selv, at jeg skal have dårlig samvittighed over, at jeg et dårligere menneske. I skrivende stund virker det helt lame, at jeg til tider stadig er plaget af de tanker.

// Rebecca Vera

Sensommeren brager igennem med opturs-vejr! Hvad skal der ske for at det danske forår- og efterårsvejr pludselig er gået hen og blevet ønske-sommervejret?!

Hvis jeg så bare kunne holde lidt fri. Men nej… Jeg mærker mere og mere hvad folk har prædiket om med det selvstændige liv, som ikke er just så fleksibelt, som jeg havde en forestilling om. Jeg kan jo godt gå før fra arbejde, men så ved jeg også bare, at jeg ikke nyder aften, for arbejdet følger med i hovedet hele aften.

Jeg har travlt, men det er jo ingen nyhed. Heller ingen nyhed at klokken er halv syv, det er fredag aften, og jeg har været nødt til at aflyse aftaler, fordi jeg stadig ikke er done med work.

Men nyheder i Veras er der til gengæld nok af, og nok også derfor jeg har så latterligt travlt igen. Vi lancerer d. 3 oktober mandetøj i swappen, så kommer der snart styling-events i efteråret nu hvor Veras Market lukker ned for sæsonen. Og ikke mindst, som jeg glæder mig sygt til, så er jeg i gang med at producere max video-content til Veras nye youtube kanal.

Derover, så har jeg arbejdet intenst på at forbedre min hjemmeside. Det er jo gået (lidt for) stærkt for sig, og der var en masse funktionaliteter som jeg ikke havde med fra start af, som heldigvis næææsten er done. I fatter slet ikke hvor lang tid det tager at få fikset ’småting’, og hvor uanede mængder af tid, som jeg bruger på at snakke med drenge fra mit webbureau (Ruby Studio, som btw. er SÅÅ dygtige!). MEN, nu den næææsten klar. I den forbindelse var jeg ude med endnu en dygtig mand, nemlig Tom McKenzie, som hjælper mig med at skyde billeder til Veras. Vi skyder flere med damer og mænd tirsdag, men i går tog vi lige nogle prøveskud af mig. Og jeg ELSKER seriøst den farvede legeplads!

Se et lille udpluk her herunder. Hvad synes I? Sej location, ik?

// Rebecca Vera

_mg_7675 _mg_7800 _mg_7835 _mg_7851 _mg_7863 _mg_7877

OKAAAAY! Jeg sir’ det bar’. Du er dumme, hvis du på torsdag ingen planer har (eller hvis du har og ikke aflyser dem), har lyst til et glas med dine gode venner (eller på vandvognen, fordi dette kan godt nydes uden alkohol) elle måske er så heldig, at have en date i sigte, og slet ikke magter endnu en date på Blågårdsgade/Ravnsborggade kvarteret, hvor du side om side skal liste op: “Nå, hvad du laver du så?” (samtidig med at du jo kender alt om ham/hende fra stalking-sessions på sociale medier), og bare har lyst til at lære mennesket at kende på bedste vis…..

Jamen, så ved jeg hvad du skal! Til Saint Best koncert i Musikcaféen i Magstræde, selvfølgelig!

Jeg var til koncert med dem en søndag aften i juli. Helt tilfældigt havde jeg hørt deres eneste single på Spotify kort tid forinden, og faktisk har jeg hørt den på repeat ligesiden…. Jeg er blevet SÅ vild med dem efter koncerten i Pumpehusets Byhave, at jeg er blevet en smule irriteret over, at drengene ikke har lagt mere musik ud. Jeg har semi været nødsaget til at voldtage “In The Morning”, som P3 voldtager Ugens Uundgåelige – og jeg vil jo bare gerne høre hele koncerten igen!

Hele koncerten var så latterligt-opturs-80’er-synth-pop-disco-indie-rocket på den helt rigtige måde! Den måde, hvor du ikke kan andet end at hujeee, klappe i dobbelt-tempo, og på trods af tømmermænd en søndag aften, kun får lyst til at tage i byen, fordi musikken får én til at danse! Den følelse musik kan give én, hvor det kan vende ens humør fuldkommen.

Så venner. Seriøst. Koncerter er jo generelt bare for nice (jeg dyrker det slet ikke nok!), men når noget så lækkert som Saint Best spiller, og det kun koster en 50’er OG du kan få Depeche Mode drinks i baren (hvad end det er), så er der ingen undskyldning for ikke at hoppe forbi. Hvis du ser en dame have det rigtig lækkert oppe foran, så det mig!

Hør Saint Best single herunder, og tjek mere ud på facebook-eventen. Yeahhhh! Vi ses!

// Rebecca Vera

img_0013

Nu jeg hverken er på mobil-dating-apps eller netdating, så kan et være lidt af en udfordring at finde én jeg har lyst til at hænge og have det grinern med.

Jeg kan selvfølgelig møde en mand i byen, men det er bare som om det aldrig bliver taget helt så seriøst, når jeg danser max med promille i blodet. Hvert fald ikke de mænd jeg møder på klubber.

Der er selvfølgelig social media crush’es. I ved, de fyre som bliver ved med at poppe up på ens omgangskreds billeder på insta, som man lige har trykket sig ind på tyve gange mere end hvad der er tilladt. Èn af dem som ser ud til at leve et intimiderende optursliv, som jeg sygt gerne vil være en del af, og slef også lære bedre at kende. Selvom man jo allerede ved hvem hele familien hedder, hvad hans yndlingsret er, og hvor han er vokset op henne.

Og så er der dem jeg bare spotter på gaden, i supermarkedet, til events, barer, koncerter og cyklende forbi mig i butikken. De typer jeg spotter, hvor de bare ser så interessante ud, at jeg må vide hvem hyland de er. De tider hvor jeg inderligt ville ønske, at jeg havde mod til at gå hen og sige: “Hej, hvor ser du mega sød ud. Må jeg få dit nummer.” Egentligt, så har man jo intet at miste, og jeg tror egentlig godt jeg tør, men det er måske fordi jeg er bange for at bliver opfattet som en stalking-agtig freak som de mænd, der stadig tror, at de kommer i kontakt med en dame ved at poke én facebook. (Ja, det sker fandme stadig i 2016, og det må stoppe).

Det handler jo ikke om, at jeg ikke tør at gå hen og sige: “Hej du fremmede, du ser sød ud.” Men hvis man så bare havde en undskyldning, som jeg i kunne læne mig op af, for at være safe, hvis det nu var at manden slet ikke var interesseret. Noget som kunne dække over, at jeg gerne vil have det nummer.

Derfor, så har jeg fundet på 5 måder til hvordan du kan hustle dig til få fingrene i ham den flotte fremmedes nummer:

1. Du står i Fakta. Eller på en bar. Faktisk kan denne bruges alle steder. Den er super easy og virker ekstrem oprigtig, så du skal ikke have en skuespiller gemt i dig for at virke overbevisende her. Husk dog, at manden skal såt tæt på dig.

“IHHHHH” (det er vigtigt, at det er højt og fyldt med ærgrelse!). “Gud, hvor pres altså! Jeg har glemt min pung.” Vend dig om mod den flotte fremmede og smize alt du kan. “Kan du evt. betale for mig, så kan jeg overføre på mobilepay.” Og hvilken gentleman siger nej til det. Og wupti, du har hans nummer!

2. Den her kan bruges til forbipassende typer, som altid er lidt smukkere end alt andet. Måske fordi de er på farten, og det derfor er et semi umuligt, at få kontakt uden at virke pres. Og du kommer nok til at være lidt pres, men stadig.

“ÅHHHHH, jeg har igen ikke mere lagringplads” (fake det eller hvis du være lidt grinern med selvironi og fortsæt: “Det må være alle de selfies.” Hør den flotte fremmede: “Vil du ikke lige et tage et billede af mig og min veninde”, hvor du selvfølgelig gør dig helt vildt til. Flirten starter allerede her! Så får du ham til at sende det til dig lige efter. Og wupti, du har hans nummer!

3. Den her er nok den letteste og fungerer altid:

Kom med en lang undskyldning. En cute én kunne være: “Jeg skal mødes med min gamle bedstemor (ægte familie menneske, som skal ses med sin bedstemor en fredag aften), og jeg har været en kæmpe hat og glemt min telefon (overdramatiser den ved at sige, at den er blevet stjålet – måske ret troværdigt i de sene nattetimer). “Kan jeg måske låne din telefon?”. Du ringer selvfølgelig ikke til dig selv, men én veninde. Og wupti, du har hans nummer!

4. Måske en smuuuule gennemskuelig, men kan bruges på caféer, barer og restauranter, hvor man tit spotter en flot.

Lad som om du har fået stjålet din jakke. I sær god hvis det regner eller sner udenfor. “ARMEN ALTSÅÅÅÅ! Du mener ikke den er stjålet?! Åh, jeg kan jo ikke cykle hjem i den her tynde silkebluse.” Beklag dig rigtig højt lige der hvor den mand du gerne vil score er. Manden leger gentleman, og giver din jakke til lån, som han jo også skal have igen på et tidspunkt. Og wupti, du har hans nummer!

5. Den omvendte klassikeren, som bruges til mænd, som du allerede er i dialog med, men stadig lige mangler det nummer på. Dette kræver, at du står eller sidder tæt på ham.

Du kommer ved et ‘uheld’ til at tabe dine nøgler, pung, kørekort eller andet af meget værdi, som du skal bruge i hverdagen, i hans taske eller jakkelomme. Nu kan du både kontakte ham (her er det helt cool at stalke sig frem til et nummer, for du skal jo bruge dine kæreste ejendele, som du ikke kan få hverdagen til at hænge sammen med uden. Ellers, så slipper du helt for alt besværet, da han vil kontakte dig. Win win. Og wupti, du har hans nummer!

Et ekstra telefonnummer trick, som jeg ville ønskes eksistens fandtes, da jeg var yngre. Kan du ikke søge dig frem til hvem ejermanden til det ukendte nummer er på De Gule Sider eller Krak, så lader du da bare som om du skal overføre penge til én på mobilepay. Smart, ik? Jeg er fan!

// Rebecca Vera

Rebecca_Vera

 

Sikke en dejlig lørdag morgen at vågne op til – helt glad i låget! Solen skinner fra en skyfri himmel, og sommeren er slet ikke slut endnu.

Jeg bruger semi ikke mine weekender på andet end markeder for tiden, men tjuhaj hvor er det hyggeligt altsååå!

Denne weekend er ingen undtagelse, og i dag kl. 11 nul dut og resten af weekenden kan du finde mig til det nyeste samarbejde i Veras regi på stammen. Vi er nemlig gået sammen med Herle og hele hendes seje hold bag FindersKeepers, hvilket betyder at Veras og mine seje damer står for hele secondhand-området – og jeg glæder mig helt vildt!

Det er på Det Gamle Grøntorv i Valby, som desværre skal rives ned og bygges til en ny Carlsberg lignende by, men heldigvis, så har vi lige et par år endnu til at holde en masse fede events derude. Seriøst, det er noget af det mest opturs-område jeg har set længe! Der er lagt græs udenfor, og hele hallen er så rå og urørt med gule og grønne farver på rå jernstolper. Det lyder grimt, men ser sygt flot ud!

I Veras område har Marie Hindkær (Blame It On Fashion) og en masse andre modebloggere og damer og mænd med god stil stande, hvor vi udover det, har taget alt det lækreste fra Veras med. Vi har konkurrencer, hvor du kan vinde en smuk pels og et par øreringe, og få ekstra point til nye medlemmer af Veras. Kom ud og sig hej!

Læs mere om eventen på facebook. Jeg glæder mig til at se jer!

// Rebecca Vera

sahel-hamdam-8913 _dsc6929verasxfinders

 

Der skete ting i går, og jeg har sovet som en drøm.

Min mandag er på mange måder en forlænget søndag. Jeg hader at have planer om aften, og elsker at komme godt fra start på ugen ved at få fikset ting. Det mega pres, men jeg er den sygeste fiksetøs, og er min to-listen ikke streget over, så kan jeg ikke slappe af på samme måde.

Mit hjem har lignet noget der var løgn helt tilbage fra modeugen. Hvis I fulgte med på snap i går (@rebeccavera), så kunne I se den kæmpe bunke der lå på min seng! Jeg har vasket tøj og foldet det sammen, men måske ikke magtet at smide det i skabet. Kommet hjem sent (måske stiv), taget alt tøjet og skubbet det på gulvet. For at folde det rene tøj som ligger på gulvet igen og én dags tøjkrise oveni det, så der kaos. Semi flovt. Men havde I brugt de sidste 6 måneder på at sortere tøj og folde/hænge op, så ville I forstå. Jeg har ikke brug for en rengøringdame, jeg har brug for en fold-tøj-sammen-dame!

Indtil da, så danser jeg mig igennem det.

Jeg har nemlig ENDELIG fået ordnet både mit værelse, mit køkken og sågar også skiftet sengetøj. Armeeen I forstår slet slet ikke hvilken sejr det var! Det var 100p takket være hjælp fra denne dejlige mand! Sangen ‘Dance’ fra ‘Teckno Miles’ er åbenbart fra 2014, men jeg hørte den for første gang i går, da min Discover Weekly (for en gangs skyld) var spot on! På repeat deeeeruuud af, pludselig fik jeg følelsen af at jeg stod på en stand, og hvert og et af mine stykker tøj var en flot Bahamas mand. Får lyst til at tage et fly til mellemamerika og danse!

God danse-dag! Den kører stadig på repeat.

// Rebecca Vera

Er du nysgerrig?? Ikke ligeså nysgerrig som mig! For jeg er en sygt nysgerrig type! Jeg tror faktisk ikke jeg kender nogen som er ligeså nysgerrig som mig.

Det har dog været MEGET værre, da jeg var yngre! Dengang kunne ikke gå glip af noget som helst. Jeg skulle være med til alle fester, være opdateret på alt og alle i min omgangskreds, og have en finger på pulsen, så meget som var overhovedet muligt! Det er heldigvis aftaget en del, men jeg elsker stadig at snage – og hvem gør ikke det?

Måske det er derfor jeg ELSKER ‘Kender du typen’ så sindsygt meget. Det min favorit mandags ting. Min mini-søndag. Jeg elsker at komme hjem fra arbejde, købe take-away, sætte en vask over, og så ligge mig ind i sengen og se ‘Kender du Typen’. 

For et par uger siden var mit danske DR-idol fandme på besøg hjemme hos mig! Det lyder måske lidt underligt, at jeg kan være starstruck over livstilsekspert Flemming Møldrup, men hvis I vidste hvilke forhold jeg har til det program, så ville I forstå mig øjeblikketligt!

Ud over, at jeg bare har nice på over at se hvordan folk indretter sig, og har af mærkværdige ting i køleskabet, så ser jeg programmet pga. ham. Han virker jo som det mest behagelig menneske. Og den kærlige bromance ham og Mads Steffensen har kørende i programmet er så super cute og underholdende. Ikke for at nævne Anne Glad, som altid klær’ sig så flot og farverigt! Og sjovt nok, så er hun også medlem hos os – wuhuuu!

Og det bedste er, at han er ligeså optur og sød i virkeligheden! Desværre, så skal jeg ikke være med i Kender du Typen (selvom den er på listen over ting jeg skal nå i mit liv sammen med at deltage i Vild Med Dans).

Værterne Anne og Flemming er blevet værter for et nyt trendprogram på P1, som jeg har medvirker i. Anne er endda i Veras blonder top på pressebilledet (!) – tak! Jeg medvirkede i programmet om Kød i morges, hvor jeg slef fik sagt noget så kikset som: “Jeg ved ikke lige med melorme, men så længe det er paneret – alt der er paneret eller friturestegt, det er jo lækkert”. SÅÅ typisk mig der bare snakker frit fra leveren. Læs artiklen her. 

På torsdag handler det om deleøkonomi, hvor jeg forklarer om mit forhold til den tendens. Lyt med på torsdag kl. 09.05 på P1. Og igen stort tak til Flemming og Anne for at jeg må være med i jeres nye program – og tak for support!

Læs mere om programmet her.

// Rebecca Vera

Skærmbillede 2016-09-01 kl. 15.59.46

Flere mænd har vist interesse, både på de sociale medier, i butikken og på Veras Market – også selvom de har deres dame under armen. Sygt?! Hvad sker der seriøst for mænd nogle gange?

Hvis det så var fordi, at de flirtede med mig, så ville det i den grad være grænseoverskridende, men heldigvis for, at interessen kun er i mit genbrugskluns. Og alligevel lidt pres, haha!

Jeg havde seriøst ikke troede det, men mænd kan åbenbart også godt lide genbrug. Egentligt, så var min overbevisning, at mænd holder sig til er par brands, og shopper et item i flere farver – ting de ved der holder – og så går de med dem til de er slidt op.

Tydeligvis har jeg taget fejl. Tydeligvis kender jeg ikke mænd, så godt som jeg troede. Den lader vi bare stå der…

Heldigvis, så kan Veras snart bruges som et dating-mødested nu hvor vi også får mandetøj i swappen. Yes mand, Veras dating! Måske er det her jeg finder mig en ægte mand?! Det bliver selvfølgelig med et brag af en launch-fest, og tøjet kan først swappes derefter. Dato kommer snart op!

Forleden var jeg ude at skyde billeder og havde allieret mig med tre flotte mænd: Julius, Emanuel og Simon. Marie Myrhøj var fotograf, og jeg synes billederne er blevet SÅ gode! Hvad synes I??

// Rebecca Vera

veras copenhagen photos by marie myrhøj jensen mens campaign-66 veras copenhagen photos by marie myrhøj jensen mens campaign-9 veras copenhagen photos by marie myrhøj jensen mens campaign-56 veras copenhagen photos by marie myrhøj jensen mens campaign-31 veras copenhagen photos by marie myrhøj jensen mens campaign-46 veras copenhagen photos by marie myrhøj jensen mens campaign-37 veras copenhagen photos by marie myrhøj jensen mens campaign-35

Se mere på verascopenhagen.dk <3

Sponsoreret

OKAY! Nu har jeg snart været ECCO ambassadør i knapt 2 års tid, men det er der virkelig også grund til! De er godt nok innovativt tænkende og formår gang på gang at lave flotte sko, som er absurd behagelige at have på, og som jeg umiddelbart aldrig havde spået var ECCOs design og stil.

Ikke nok med, at de har bevist, at de kan finde ud at lave seje sporty kicks, så har de her til efteråret bevæget sig over i at re-tænke den kvindelige høje hæle form i støvler og stilletter i deres seneste ECCO Shape kampagne “Woman shape the world”. Og hell yeah, hvor vi kvinder skaber og former denne Verden! Og ECCO, I ved det! De skaber vores sko, så vi kan overtage verden. Ej, nu skal der heller ikke gå for meget Beyonce We Run This World i den, men ærligt, så har ECCO godt nok ramt fuldkommen plet den her gang.

I deres Shape kollektion leger de med slangeskind i FARVER (JA JA JA!), og endvidere, så er skoene smallere og mere kvindelige i deres udtryk – og stadig alt for latterligt dejlige at have på.

I kender det godt: I samme sekund jeg har købt et par nye sko, så VIL jeg have dem på med det vuns! I min iver for at flashe det nye par frem, så glemmer jeg, at nye sko altid giver mig vabler.

Jeg prøvede for første gang mine nye ECCO Shape sko under modeugen, og på trods af hævede fusser og masser af stå-op-tid, så fik jeg ikke en eneste vabel eller ondt i trædepuden. Det er mig stadig et mysterie, hvordan nogle producenter formår at lave sko med højde, som kan være så behagelige at have på, og endda også flotte.

Jeg har som altid hoppet i et par outfits, så I kan se hvordan jeg vil bruge mine flotte, blå slangeskindsstøvler sammen med kluns fra mit tøjbyttekoncept Veras.

Enjoy!

// Rebecca Vera


Hvis ikke I allerede kender til det nye opturs sted af en natklub, så sig pænt hej og velkommen til Chateau Motel.

Jeg var der både torsdag og fredag under modeugen, og på trods af, at jeg ikke fik set andet end det opturs rum som lignede en mini-bodega med det vildeste techno, og den øverste etage med det mest opturs lyserøde karaoke-rum, hvor jeg semi boede største delen af tiden på klubben.

I dag laver jeg take over på deres snapchat – og følger I ikke allerede med (selvfølgelig også på min egen @rebeccavera), så er det på tide at tune ind på deres! Efter sigenede, så er de i gang med at lave Danmarks største snapchat konto, og den skulle generelt skulle byde på lidt af hvert af optursmennesker som tager over – hver dag!

Vi ses på snappen!

// Rebecca Vera

loading...